HUSK

Nogle gange glemmer jeg at huske. Jeg glemmer at huske på de episoder i mit liv, som har formet min tro, min udvikling og mit verdensbillede. Der er en ubeskrivelig kraft i et minde. Et minde kan vække tusinde følelser til live, følelser, der bekræfter at mindet har fundet sted og som gør tanker til virkelighed. 

Når mine hverdage bliver grå er det ofte fordi jeg glemmer at huske. Jeg kigger ud af vinduet og tror jeg ser verden, som den er. Men sandheden er, at jeg ser den, som jeg er. Er jeg skilt fra mine minder, er min virkelighed fattig, for så er jeg kun, hvad jeg føler lige nu og her.

Min virkelighed er gemt i mine minder. De kan fortælle mig hvem jeg er, de bærer vidne om mine eventyr, de fortæller mig om mennesker, der har været der, når det gjaldt. De beretter om mine sejre og minder mig om, hvad jeg lærte i mine nederlag. De fortæller mig, at logik ikke er nok, men at det rent faktisk kan give mening at vande blomster i ørkenen. Mest af alt fortæller de mig, at der aldrig har været et tidspunkt i mit liv, hvor der ikke har været nåde nok til at udleve morgendagens udfordring, når jeg stod foran den. Når jeg husker at huske, så kan jeg se klart.

Der bor mennesker i mine minder. Mennesker, der har troet, båret, kæmpet, leget, lært, grint og grædt sammen med mig. Med et enkelt minde, bliver de virkelige og nære. De er en del af mig og jeg af dem. Midt i den store historie, var der et punkt, hvor vores verdener krydsedes og vi skrev historie. Vi er bundet sammen med usynlige bånd, men med bånd, der kan mærkes. Disse bånd er bundet af tanker og følelser, som eksisterer hos begge parter. Et sted i verden bor der i et andet mennesker det præcist samme minde, som der bor i mig. Vi deler historie og bærer et stykke af hinanden.
Når jeg husker at huske, så mærker jeg dem, så eksisterer jeg

At huske er det mest dyrebare jeg har – det er det, der binder trådene af mit liv sammen og giver det mening. Når jeg ikke kan huske hvor jeg er kommet fra, glemmer jeg også, hvor jeg er på vej hen.

At huske er at leve, for i hukommelsen ligger den virkelige virkelighed.

Mine minder kalder mig tilbage til min virkelighed. Jeg skal huske at huske!